smart klub danmark web 2012 fuld tekst PDF Udskriv Email
Skrevet af Formand   
Søndag, 08. januar 2012 00:00

Kære smart klub danmark

Som indledning på året vil jeg fortælle jer om en række ændringer der vil finde sted med klubbens web.

Midt januar vil vi, når der er dannet et overblik over hvilke medlemmer der ikke har fornyet deres medlemskab, ændre disse så deres rettigheder på forum afspejler at de ikke længere er betalende medlemmer. Vi har modtaget besked fra omkring 60 med ønske om ophør af medlemskab - herudover er der en stor gruppe som vi ikke har modtaget kontingent fra og det opfattes jævnfør vedtægterne som en udmeldelse.

I slutningen af januar vil vi ændre på opbygningen af forum til en model der for ikke-betalende giver meget få skriverettigheder og mere begrænsede læserettigheder end nu. Vi fik i sommers ved generalforsamlingen et vink med en vognstang om at dette var ønsket fra et stort flertal blandt de fremmødte betalende medlemmer. Den nye opbygning vil flytte lidt rundt på de bestående fora - men naturligvis beholde indholdet 100%

Omkring samme tid - slut januar/start februar - vil websiden blive flyttet fra sin nuværende placering over til en ny udbyder. Der skulle herigennem kunne opnåes bedre hastighed på websiden og vi har ligeledes mulighed for langt bedre og hurtigere at kunne reagere hvis websiden f.eks. bliver lagt ned som det skete i efteråret.

Længere fremme på året - omkring maj - planlægges det at åbne for smart klub danmark web version 2. Det er i denne sammenhæng planen at indbygge en lang række nye funktioner. Baggrunden for hele projektet er at gøre smart klub danmark websiden uafhængig af knowhow fra klubben selv. Når denne del er færdiggjort vil det være muligt for alle at videreføre websiden uden krav om specialist-viden indenfor IT.


Jeg glæder mig til udfordringerne
Mange hilsner Michael Williams

 

 

webver2


Senest opdateret: Søndag, 08. januar 2012 17:57
 

Kommende begivenheder

  Søndag d. 20. maj
  Mini-træf på Køge Marina
  Søndag d. 3. juni
  Mini-træf i Middelfart
  Tirsdag d. 12. juni
  Mini-træf i Viborg
  Fredag d. 15. juni
  smart meet 2012
  Lørdag d. 16. juni
  smart meet 2012
Twitter Image