Du må ikke sammenligne Roadsteren med “de andre minibiler”.
Den deler godt nok en hel del teknik med Smart Fortwo 450, men de er dog alligevel forskellige.
For det første er motoren forbedret på en række områder, i forhold til 450.
Selvom de teknisk set, og fysisk er ens, så er 452 motoren forbedret på flere punkter (med en enkelt undtagelse - det vender jeg tilbage til)..
Krumtap, lejer, stempler, foringer, større turbo, andre indspr. Dyser, mm.
Gearkassen er for så vidt også identisk, bortset fra at 452 har højere gearing end 450
Det er selvsagt ikke en lastbil med millioner af kilometer i, men den er væsentligt stærkere end 450.
Med det sagt, er der intet der er bedre end det plejes og vedligeholdes til at være.
Hvis man ikke servicerer og forebygger, går det i stykker - men det gælder jo for alle biler
Den kommer i 3 motorvarianter.
Brabus - 102hk, vandkølet intercooler, lidt større turbo end de andre, anden indsprøjtning.
Standard - 82hk, samme motor som Brabus, men luftkølet intercooler.
Roadster Light - 61hk, og her er undtagelsen. Denne bil deler motor med 450 Brabus.
Altså en lidt svagere motor, og ikke kun målt på hk.
Roadster light er også typisk mindre luksuriøst udstyret, hvorfor prisen på bilen også var noget lavere dengang.
Mit indtryk er at afgiften ikke påvirkes synderligt af hvilken variant du vælger at hente hjem.
Så du kan ligeså godt tage den med masser af udstyr og færrest kilometer.
Desværre er verden ved at vågne op og se potentialet i denne - efterhånden - lidt sjældne og underholdende bil, så priserne stiger støt og roligt på dem. Vi ser det ikke rigtigt her i Danmark, og sikkert fordi der er så få og markedet er lille. Men hvor du for 8 år siden kunne købe et fornuftigt eksemplar i Tyskland for rundt 3.500 euro, skal du måske slippe 5-7.000 euro i dag.
Heldigvis falder afgiften i takt med at de bliver ældre.
Jeg vil tro at man kan afgifte en 452 cab eller Coupe for omkring 35.000,- dkr.
Hvor mange Roadstere der er i klubben..? Tja - vi kan prøve at spørge vores formand, som har overblikket på medlemslister

Jeg spørger gerne.
Der er små 100 eksemplarer i alt i Danmark.