Log ind

Tilmelding

Du skal være logget på og være betalende medlem af smart klub danmark for tilmelde dig arrangementet samt se tilmeldte medlemmer til arrangementet.

smart meet 2022

Dato
20.05.2022
Tidspunkt
Sted
Kysthotellet, Kystvej 26, 8500 Grenaa
Beskrivelse

smart meet 2022
Det er endelig blevet tid til at vi kan afholde vores årlige træf ”smart meet” igen. Det gør vi i weekenden den 20. til 22. maj på Kysthotellet i Grenaa. Kysthotellet er vores base, hvor vi skal bo og spise. Glæd dig allerede nu til en hyggelig weekend med tur til Ebeltoft, cruiseture samt masser af god mad, hygge og samvær med ligesindede smart-ejere. Weekenden afsluttes med klubbens årlige generalforsamling.

 

Program
Weekendens program er sammensat som følger. Alle tider er ca. tider og der kan komme ændringer til programmet.

Fredag den 20. maj
15:00             Mulighed for indtjekning på hotellet
17:30             Officiel åbning og flaget hejses
17:35-18:30  Indskrivning
                       Klubshoppen er åben
18:00             Baren åbner
18:30-20:00  Aftensmad (buffet, der er åben i hele tidsrummet)
20:00             Aftenkaffe og hygge
                       Bål – hvis vejret tillader
00:00             Baren lukker

Lørdag den 21. maj
07:00-09:00  Morgenbuffet
09:00             Frokost-to-go afhentning
09:30-17:00  Turen går til Ebeltoft
                       Aktiviteter
                       Show & Shine
                       smart-cruise
18:00             Baren åbner
18:30             Velkomstdrink
                       Lækker 3-retters menu
                       Hygge og præmieuddeling
                       Aftenkaffe
00:00             Baren lukker

Søndag den 22. maj
07:00-10:00  Morgenbuffet
10:00             Generalforsamling
12:00             Officiel afslutning og flaget stryges
12:30             Senest afrejse fra hotellet
 

Tilmelding og betaling
Tilmelding og betaling skal ske senest den 30. april til midnat i tilmeldingsboksen til højre.

Reservation af værelser sker gennem klubben i forbindelse med tilmeldingen.

 

Pris for deltagelse
Klubbens medlemmer kan medbringe en ledsager til klubpris. Klubben yder 50% i tilskud til arrangementet pr. medlem og dennes eventuelle ledsager.

  • Træf og overnatning for 2 personer i dobbeltværelse: 1.800 kr.
  • Træf og overnatning i enkeltværelse: 1.000 kr.
  • Træf uden overnatning pr. person: 675 kr.

Ekstra ledsagere og udenlandske deltagere betaler fuld pris for deltagelse i træffet.

Prisen inkluderer:

  • 2 overnatninger i eget værelse med bad og toilet
  • Aftensmad fredag
  • Morgenbuffet lørdag og søndag
  • To-Go-Sandwich med kildevand lørdag
  • Velkomstdrink og 3-retters menu lørdag
  • Aftenkaffe fredag og lørdag 
  • Alle aktiviteter til træffet
  • T-shirt med smart meet logo
  • Folie/sticker med smart meet logo til at sætte på din smart
  • Kaffe/the til generalforsamlingen

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer til aftensmaden fredag og lørdag aften
  • Drikkevarer til hygge efter spisning
  • Øvrig forplejning og drikkevarer som ikke er i programmet
  • Gebyr for hunde, som opkræves ekstra

smart meet 2022 er for klubbens betalende medlemmer. Ønsker du at blive en del af klubbens fællesskab og deltage i smart meet, så kan indmeldelse ske her.

Har du spørgsmål til tilmeldingen eller specielle ønsker, så skriv til info@smartklubdanmark.dk.

 

Drikkevarer fredag og lørdag aften
Alle drikkevarer til aftensmaden samt efterfølgende hygge skal købes i baren, der begge dage er åben til midnat. Klubben forbeholder sig ret til at lukke baren før den annoncerede tid, hvis medlemmerne går tidligt til værelserne. I baren kan der betales med Dankort eller MobilePay.

 

Show & Shine - Stem på dine favoritter
Til smart meet modtager alle deltagere et afstemningskort, hvor man i løbet at træffet kan se på de forskellige biler og vælge den smart man mener fortjener at vinde en af nedenstående kategorier:

  • Flotteste kabine
  • Mest velholdte
  • Bedste hverdagsbil
  • Flotteste farve-mix
  • Sjoveste detalje

På tværs af alle kategorier findes den smart med flest stemmer. Denne kåres til "Best in Show".

Alle smarter, der er tilmeldt træffet, deltager automatisk i konkurrencen og man kan som deltager være heldig at vinde en eller flere af kategorierne. Det er suverænt medlemmerne der bestemmer, når stemmerne afgives i løbet af træffet.

Præmieuddelingen sker lørdag aften i forbindelse med aftensmaden.

 

Klubshoppen
Under træffet vil det være muligt at købe klubbens restsalg af diverse merchandise, klubflag mm. Inden træffet kan du via klubbens webshop købe tøj fra klubbens kollektion.

 

Hunde
På Kysthotellet er der 4 værelser, hvor der kan medbringes hund. Det koster 100 kr. pr. hund pr. nat og det er ”først til mølle” ved tilmeldingen. Hunde skal dog blive på værelset og må ikke komme i fællesarealer, restaurant mm.

På klubbens ture, hvor vi er ude af bilerne skal hunde være i snor.

 

Billeder fra arrangementet
Husk at uploade dine billeder fra weekenden i galleriet.

 

Husk

  • Klubflag (har du ikke et, kan de købes til træffet)
  • Klubtøj
  • Evt. campingstol
  • Evt. walkie-talkie til cruiseturerne. Vi bruger kanal 7

 

Denne side kan blive opdateret løbende, så hold øje med den.

 

Participants from other countries
smart klub danmark welcomes smart drivers from other smart cubs in Europe. If you want to come to Denmark and participate in “smart meet 2022”, please contact info@smartklubdanmark.dk for prizing details etc.