Log ind

Tilmelding

Du skal være logget på og være betalende medlem af smart klub danmark for tilmelde dig arrangementet

Tilmeldte

Ingen tilmeldte

smart times 2023

Dato
14.09.2023
Tidspunkt
Sted
Hockenheimring, Am Motodrom 1, 68766 Hockenheim, Tyskland
Beskrivelse

I 2023 er det 25 år siden den første smart rullede af samlebåndet i Hambach. Dette markeres af smart ved at holde ”smart times” på Hockenheimring den 14. til 17. september 2023.

smart har lavet et samarbejde med ”Glücksgefühle Music Festival”. Til festivalen har smart sammensat nogle aktiviteter og de har et begrænset antal billetter til de dedikerede smart fans. Registrerer du dig og deltager i smart times 2023, så får du blandt andet:

  • smart parkering og camping
    Du kan campere lige uden for festivalområdet på et dedikeret camping- og parkeringsområde til alle smart fans og entusiaster. 
     
  • smart #1 prøvekørsler
    Du får mulighed for at sætte dig bag rattet og deltage i smart #1 guidede testkørsler på et lukket område på Hockenheimring.
     
  • Open air biograf - drevet af smart
    Du kan besøge smarts udendørsbiograf med op til 200 strandstole og begrænsede særlige sæder inde i smart #1.
     
  • smart times stand
    Du kan besøge den store 600 m2 smart times stand, hvor der vil være forskellige aktiveringer. Efter koncerterne vil der være after party på standen.
     
  • Glücksgefühle Music Festival
    • Du kan være en del af Glücksgefühle Music Festival, som er Tysklands største festival med op til 100.000 besøgende. Man skal være over 18 år for at deltage.
       
    • Der er et omfattende musikprogram med over 40 artister/grupper fredag og lørdag i genrerne pop, rock, hip hop og EDM. Dertil udendørs biograf, gokartbane, stuntshows, svævebane, karrusel, yoga-, vand, sport og fitnesssessioner, en ninjaparkour og meget mere.
       
    • Campingpladsen er åben fra torsdag den 14. september kl 12:00 til søndag den 17. september kl 14:00. Selve festivalpladsen er åben fredag og lørdag fra 10.00 til 01.00.
       
    • Festivalen er "kontantfri", hvilket betyder, at al mad og drikkevarer betales med en brik, som du fylder op med kredit på forhånd eller på stedet.
       
    • Læs mere om festivalen her.
       

Billetter
Registrer dig på denne side for at få billet og adgang til smart camping-området.

Bemærk: Vi (smart klub danmark) kan umiddelbart ikke se, at der skal købes billet til selve festivalen, da det ser det ud til at billetten er gratis, når den registreres via ovenstående link. Dette kan selvfølgelig ændres eller rettes fra arrangørens side.

Ud over billetten, som registreres herover, skal du købe billet til camping på dette link.

Alle informationer står, når du registrerer dig for at få en billet.

Når du registrerer dig får du:

  • Weekendbillet med adgang til festivallen fra den 15. til 16. september
  • Weekendbilletten giver “fast lane” adgang til festivalen.
  • Der bliver reserveret en smart parkeringsplads og en campingplads til telt til dig.
    Husk eget telt og husk at købe billet til camping.

Senest tilmelding er den 13. september - eller når der er udsolgt.


Ledsagere
Vi (smart klub danmark) kan ikke se, hvor man skal registrere passagerer. Derfor må det være sådan, at passagerer også skal lave en registrering til smart times.

Ønsker man at købe billet til camping, så skal denne købes pr. person.

 

Mere info
Al information kan findes og bliver (forhåbentlig) opdateret på nedenstående links:

smart times info-side

smart times registrering

Glücksgefühle Music Festival

smart på Facebook

 

Billeder fra arrangementet
Husk at uploade dine billeder fra arrangementet i galleriet.

 

smart klub danmark
smart klub danmark deltager ikke som klub. Vi vil dog gerne vide, om du deltager, så andre smartejere i klubben kan se, hvem der ellers tager med. Tilmeld dig på knappen "tilmeld", så klubbens andre medlemmer se, at du deltager.

På klubbens forum kan du i denne tråd også opdatere, hvis du tager med, har gode råd, tips med mere at dele.
 

Bemærk
Al info til ovenstående er sammenskrevet fra inviationen postet på nettet fra arrangørens side. Alle ændringer mm. bliver ikke nødvendigvis opdateret her. Hvis du vil deltage er det dit eget ansvar at holde dig orienteret om programmet, regler, ændringer mm.