smart meet 2024
- Dato
- 04.05.2024
- Tidspunkt
- Sted
- Kysthotellet, Kystvej 26, 8500 Grenaa
- Beskrivelse
smart meet 2024
smart klub danmark inviterer alle medlemmer inkl. ledsager til klubbens årlige smart meet. I år afholdes det i weekenden den 3. til 5. maj på Kysthotellet i Grenaa. Kysthotellet er vores base, hvor vi skal bo og spise. Glæd dig allerede nu til en hyggelig weekend, hvor vi skal besøge Ree Park, køre smart-cruise, finde vinderne til Show & Shine samt spise en masse god mad og hygge os med ligesindede smart-ejere. Weekenden afsluttes med klubbens årlige generalforsamling.Program
Weekendens program er sammensat som følger:Fredag den 3. maj
15:00 Mulighed for indtjekning på hotellet
17:30 Officiel åbning og flaget hejses
17:35-18:00 Indskrivning
18:00 Baren åbner
18:30-20:00 Aftensmad (buffet, der er åben i hele tidsrummet)
20:00 Aftenkaffe og hygge
00:00 Baren lukkerLørdag den 4. maj
06:00-08:00 Morgenbuffet
08:00 Frokost-to-go afhentning
08:15 Fælles afgang til Ree Park - ruten på Google maps
09:00 Ankomst og parkering ved Ree Park
Land Rover Safari, rundvisning, Amerika Expressen mm.
Show & Shine
15:30 Eftermiddagskaffe i Ree Park
16:15 Afgang fra Ree Park
smart-cruise retur til Kysthotellet
18:30 Baren åbner
Festmiddag med lækker 3-retters menu
Hygge og præmieuddeling
Aftenkaffe
00:00 Baren lukkerSøndag den 5. maj
06:00-09:30 Morgenbuffet
10:00 Udtjekning skal være foretaget
10:30 Generalforsamling
Officiel afslutning og flaget stryges umiddelbart efter generalforsamlingen
Tak for denne gangAlle tider er ca. tider og der kan komme ændringer til programmet.
Tilmelding og betaling
Tilmelding og betaling skal ske senest den 14. april til midnat i tilmeldingsboksen til højre.Reservation af værelser sker gennem klubben i forbindelse med tilmeldingen.
Tilmeldingen er bindende. Evt. afbud kan meldes til info@smartklubdanmark.dk.
Pris for deltagelse
Klubbens medlemmer kan medbringe en ledsager til klubpris. Klubben yder 25% i tilskud til arrangementet pr. medlem og dennes eventuelle ledsager.
- Træf og overnatning for 2 personer i dobbeltværelse: 2.500 kr.
- Træf og overnatning i enkeltværelse: 1.500 kr.
- Træf uden overnatning pr. person: 1.000 kr.
Ekstra ledsagere og udenlandske deltagere betaler fuld pris for deltagelse i træffet.
Prisen inkluderer:
- 2 overnatninger i eget værelse med bad og toilet
- Aftensmad fredag
- Morgenbuffet lørdag og søndag
- To-Go-Sandwich med kildevand lørdag
- Velkomstdrink og 3-retters menu lørdag
- Aftenkaffe fredag og lørdag
- Entre og alle planlagte klubaktiviteter i Ree Park
- Eftermiddagskaffe i Ree Park
- Folie/sticker med smart meet logo til at sætte på din smart
- Kaffe/the til generalforsamlingen
Prisen inkluderer ikke:
- T-shirt med smart meet logo – kan tilvælges for yderligere 90 kr. pr. person
- Drikkevarer til aftensmaden fredag og lørdag aften
- Drikkevarer til hygge efter spisning
- Øvrig forplejning og drikkevarer som ikke er i programmet
smart meet 2024 er for klubbens betalende medlemmer. Ønsker du at blive en del af klubbens fællesskab og deltage i smart meet, så kan indmeldelse ske her.
Har du spørgsmål til tilmeldingen eller specielle ønsker, så skriv til info@smartklubdanmark.dk.
Drikkevarer fredag og lørdag aften
Alle drikkevarer til aftensmaden samt efterfølgende hygge skal købes i baren, der begge dage er åben til midnat. Klubben forbeholder sig ret til at lukke baren før den annoncerede tid, hvis medlemmerne går tidligt til værelserne. I baren kan der betales med Dankort eller MobilePay.Ree Park
Til smart meet skal klubben besøge Ree Park. Når vi ankommer til parken har vi fået mulighed for at parkere tæt på indgangen så parkens gæster kan se vores flotte smarter. Afhængig af deltagerantallet kan det være at nogle bliver nødt til at holde på den almindelige p-plads ved Ree Park. Alle parkerede smarter ved indgangen må ikke køre før vi samlet forlader Ree Park sidst på eftermiddagen og der er ikke mulighed og plads til at lave opstilling med campingstole etc.Efter parkering har vi en hel dag i Ree Park med aktiviteter og rundvisning:
10:20 og 10:30 Land Rover Safari, vi er opdelt i 2 hold
11:00 - 12:30 Guidet rundvisning i Ree Park og vi ser fodring af dyr
12:30 Spisning af medbragt frokost og Ree Park på egen hånd
14:00 Tur med Amerika Expressen
Herefter Ree Park på egen hånd
15:00 Offentlig fodring
15:30 Eftermiddagskaffe og kage i Ree Park
16:15 Tak for i dag og udkørselEntré og alle aktiviteter er inkluderet i deltagerprisen til smart meet.
Show & Shine - Stem på dine favoritter
Alle deltagere til smart meet modtager et afstemningskort, hvor man kan stemme på den smart, man mener fortjener at vinde en af nedenstående kategorier:- Flotteste kabine
- Mest velholdte
- Bedste hverdagsbil
- Flotteste farve-mix
- Sjoveste detalje
På tværs af alle kategorier findes den smart med flest stemmer. Denne kåres til "Best in Show".
Alle smarter, der er tilmeldt træffet, deltager automatisk i konkurrencen og man kan som deltager være heldig at vinde en eller flere af kategorierne. Det er suverænt medlemmerne der bestemmer, når stemmerne afgives i løbet af træffet.
Vi anbefaler at se og stemme på smarterne, når de er parkeret ved Kysthotellet om fredagen eller ved Ree Park om lørdagen.
Stemmekortet skal afleveres lørdag eftermiddag, når vi ankommer retur til hotellet efter besøget ved Ree Park. Præmieuddelingen sker lørdag aften i forbindelse med festmiddagen.
smart meet T-shirt
Til dette års smart meet kan du bestille en 2024 smart meet t-shirt. T-shirten koster 90 kr. pr. stk. som betales sammen med tilmeldingen til smart meet.Tilkøber du en t-shirt, så håber vi du har lyst til at have den på, når vi besøger Ree Park om lørdagen.
Klubtøj
Mangler du klub-tøj inden træffet, så kan det bestilles via klubbens webshop. Husk bestilling i god tid.Billeder fra arrangementet
Husk at uploade dine billeder fra weekenden i galleriet.Husk – hvis du har:
- Klubflag (har du ikke et, kan de købes til træffet)
- Klubtøj (kan købes før træffet i webshoppen) Link
- Walkie-talkie til cruiseturerne. Vi bruger kanal 7
Adresser
Kysthotellet
Kystvej 26
8500 Grenaa
HjemmesideRee Park
Stubbe Søvej 15
8400 Ebeltoft
HjemmesideDenne side kan blive opdateret løbende, så hold øje med den.
Participants from other countries
smart klub danmark welcomes smart drivers from other smart cubs in Europe. If you want to come to Denmark and participate in “smart meet 2024”, please contact info@smartklubdanmark.dk for prizing details etc.