Det er tid til at forny dit medlemskab af smart klub danmark, så du efter nytår fortsat har fuld adgang til klubbens hjemmeside, forum og rabataftaler samt fortrinsret til klubbens arrangementer.
Nye medlemmer, der er indmeldt i perioden 1. oktober til 31. december 2023 har allerede betalt kontingent for 2024 og kan således se bort fra nedenstående.
Kontingentet betales direkte fra klubbens hjemmeside med dit betalingskort. Det er nemt – du skal bare følge nedenstående trin:
- Gå til www.smartklubdanmark.dk
- Log ind med dit brugernavn og password
- Gå til ”Dit medlemskab”
- I boksen ”Forlæng medlemskab” sætter du flueben i ”Jeg godkender…”
- Klik på knappen ”Forlæng”
- En ny side kommer frem, hvor du indtaster dine kortoplysninger
- Klik herefter på ”Betal 300 kr.”
- Vent på at betalingen går igennem
- Dit medlemskab er nu fornyet frem til 31/12-2024
Når du har betalt kontingent, så vil vi gerne opfordre dig til at gå til siden ”Dit medlemskab”. Her kan du gennemgå og rette dine kontaktoplysninger, så vi har den rigtige adresse at sende dit medlemskort til.
Da porto stiger fra 12 til 25 kr. pr. kuvert fra nytår, så vil vi gerne opfordre til at kontingentet betales, så vi kan sende dit medlemskort for 2024 i december måned. Er der flere medlemmer på samme adresse kan I opleve at modtage jeres medlemskort i samme kuvert.
Husk, at du også kan se dit digitale medlemskort på hjemmesiden under ”Dit medlemskort”.
Betalingsfristen er den 31/12-2023, hvorefter dit medlemskab af smart klub danmark automatisk udløber. Ønsker du ikke længere at være medlem af smart klub danmark, kan du således blot undlade at betale. Fortryder du, kan du altid logge på hjemmesiden og betale som beskrevet herover.